Vi er en senior andelsboligforening, som blev bygget i 2004 på en udstykning af præstegården i Hjortshøj – deraf navnet.
Boligforeningen består af 21 rækkehuse og et fælleshus og ligger på en stor, dejlig naturgrund med en lille sø og en bæk, blomstereng, frugttræer og bålplads.
I fælleshuset er der samlingsrum, køkken/bryggers, hobbyrum, 2 badeværelser og 2 gæsteværelser.
Præsteengen ligger i udkanten af Hjortshøj tæt ved bybus nr. 12 og letbanen til Århus.
På siden kan du læse om vores forening, boligerne, vores vedtægter og få seneste nyt fra foreningens bestyrelse. Er du interesseret i at købe en andel, kan du kontakte formanden og blive skrevet op på vores interesseliste. Så får du besked, når der er en andel til salg.
Hjemmesiden vedligeholdes som udgangspunkt af andelsboligforeningens bestyrelse. Har du spørgsmål til hjemmesiden, så er du velkommen til at kontakte webmasteren, se KONTAKT.